En 34-årig mand blev i går kl. 10.51 standset i bil på Gl. Hobrovej i Randers NV. Han virkede påvirket af stoffer og blev sigtet for narkokørsel. I forbindelse med anholdelsen truede han betjentene, hvilket han også blev sigtet for. Men sagen sluttede ikke her. Det viste sig nemlig, at den 34-årige havde fået inddraget sit kørekort, og at det nu var tredje gang siden da, at han blev taget siddende bag rattet. Bilen blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation.