To mænd blev kørt på Regionshospitalet Randers efter en ulykke på Randersvej ved Fladbro i morges.Ulykken skete ved godt 7-tiden, da en 49-årig mand, der kørte ad Randersvej mod nordøst, påkørte en modkørende bil, som blev ført af en 41-årig mand. Ulykken medførte en del gener for morgentrafikken, men heldigvis slap begge uden livstruende kvæstelser. Den ene pådrog sig formentlig brud på hånden og den anden på underarmen, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi.