En kun 16-årig dreng blev i aftes standset af politiet på Over Fussingvej ved Randers, da han kørte rundt i en bil.
Han virkede påvirket, og en narkometertest viste da også, at den 16-årige var påvirket af hash.
Det fik betjentene til at lede efter stoffer i bilen, og i handskerummet fandt de en klump hash.
Den unge mand blev derfor anholdt og sigtet for at køre uden kørekort, narkokørsel og for besiddelse af euforiserende stoffer.