Randers Kommune har i en årrække haft aftale med UnderVærket om drift af skøjtebanen i byens centrum.

Men aftalen udløber i år, og nu har den kommunale forvaltning indstillet til sundheds-, idræts- og kulturudvalget, at der skal laves en ny aftale med UnderVærket om driften.

Med aftalen vil kommunen afsætte 1 million kroner årligt til drift og reparation af skøjtebanen.

UnderVærket kan sideløbende hente indtægter fra udlejning af skøjter samt salg af reklamer på skøjtebanen.