Fodboldlinjen Randers fortsætter sin succes. For andet år i træk kan den populære fodboldlinje, der også er nordens største, melde om en fordobling i elevantallet. I dette skoleår har fodboldlinjen haft 250 elever fordelt på syv folkeskoler, mens der efter sommerferien er 500 elever fordelt på 14 folkeskoler.

Det oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.

Indtil nu har linjen været et tilbud til fodboldglade elever fra 6. – 9. klasse, men i det nye skoleår udvides der med Fodboldlinjen Mini, som er et tilbud til 5.-6. klasser.