I Randers står svømmebadet Water & Wellness til at blive det eneste, der er tilbage i den skrantende koncern Familien Skak Holding.

Familien Skak har en negativ egenkapial på godt 200 millioner og gav sidste år et underskud på 39 millioner kroner.

Koncernen indgik i år en aftale med Frederiksberg Kommune om, at svømmebadet Flintholm overtages af kommunen senest juni 2020, og Familien Skak frigøres for sine forpligtelser. Dermed står Water & Wellness Randers alene tilbage i den underskudsgivende koncern.

Driften i Randers giver overskud, men hvis den rette ejer kan findes, ønsker Familien Skak fortsat at sælge.