Gågaden er kommet på museum. Inspirationen er hentet fra Danmarks første gågade, nemlig Houmeden.
KIAN JOHANSEN
Den åbnede i juni 1963, som den første af sin slags. Gågaden i Houmeden. Og lørdag 25. juni 2022 indvies gågaden i Den Gamle Bys 1974-kvarter.
Det bliver fejret med en klassisk gågadeåbning med rundstykker og kaffe, Randers Garden, åbning af ’nye’ butikker og ikke mindst Randers` borgmester Torben Hansen, som klipper snoren til den 46 meter lange gågade.
Og hvorfor så bygge en gågade efter inspiration fra Houmeden og andre gågader?
»Ændringen af gågadernes brug er et udtryk for, at verden forandrer sig. Derfor mente vi, at det var rettidig omhu, at det kom på museum,« fortæller museumsinspektør Erik Nielsen. Han har i flere år researchet alt om gågader og betydningen af dem.
Biler og køleskabe
Museumsinspektøren har flere gange besøgt Randers Stadsarkiv, for grave ned i historien om den første gågade i Danmark, godt nok kørte man forsøg i København i 1962, men Houmeden i Randers er den første, indviede gade, hvor bilerne blev fortrængt.
»Du kan opdele gågadens historie i tre dele og se dem alle gennem udviklingen af vores samfund. Den første del handler om, at der er for mange biler i byen. De er jo kun et komma i vores årtusindlange historie og kommer til fra starten af 1900-tallet og frem til 1963, hvor der er omkring en million biler i Danmark,« forklarer Erik Nielsen.
Der var en kæmpestor debat om det, hvor handlende mente, at man da ikke kunne få varer som fjernsyn transporteret væk, uden at holde i bilen lige ud foran. Men alligevel endte de fleste med at anerkende, at den smalle middelaldergade nok var bedst tjent uden biler.
Houmedens hvide og sorte fliser og hængende flag-guirlander, og tilfældigt placerede blomsterkummer, er et bærende element i første del af gågadernes historie, hvor det er de handlende der dikterer udseendet af gaden, med gadevarer. Derfor fremstår det ofte rodet og uorganiseret, fordi det er en handelsgade.
»Af en eller anden årsag, så er Houmedens fliser inspiration i masser af andre gågader de kommende år, selvom arkitekter ikke er så vilde med udtrykket,« smiler Erik Nielsen.
Køleskabene kommer først senere, så butikkerne er blandt andet købmandsbutikker og ferskvarer. Indkøbene er hyppige og bærer præg af, at varerne ikke kan holde sig så længe.
»Køleskabene ændrer indkøbsvanerne og sender supermarkederne ud i udkanten af byerne, hvor der er parkering og masser af pendlende mennesker der kommer forbi. Butikkerne ændrer karakter, varerne er forbrugsvarer og skal ikke spises. Pladebutikker og fotobutikker er et godt eksempel.«
Skilteskov og internet
Den næste fase handler om, at kommunen overtager styringen af gadens udseende. Perioden ligger op i 80’erne og 90’erne. Gågaden ensrettes mere og mere og i de fleste gågader fjernes de sorte og hvide fliser til fordel for en mere ensartet belægning. Der kommer regler om udseendet af skiltene, mens butikslejemålene lægges sammen og langsomt bliver større og større.
Tredje fase er med indtoget af internethandlen og fremkomsten af storcentre, der igen skubber rundt på indholdet i butikkerne i gågaderne. Det bliver mere eksklusivt og med specialforretninger, og caféer, hvor man ofte gerne vil give lidt mere for varerne. Men butiksdøden holder også sit indtog og en del forretninger forsvinder fra bymidten.
»Her går fokus også fra at være en praktisk handelsgade over til at være et byrum, hvor brugerne er i centrum. De er der ikke nødvendigvis for at handle, men der tages hensyn til, at de skal opholde sig der på alle tidspunkter af døgnet,« slutter Erik Nielsen.
