For 30 år siden lignede Legeparken i Kolding næsten Doktorparken i Randers. Legeparken har i dag 100.000 besøgende årligt. Her valfarter borgere og turister til det gratis legeland, der også har nyttejobs og foreningsliv som en del af pakken.
KIAN JOHANSEN
Forestil dig, at Randers havde en stor park med en sø og stier omkring. På en træplatform ved søen hjælpes børn, forældre og turister op i robåde og cykelbåde af glade, smilende mennesker, der har brug for at komme i job igen.
Nyttejobberne ville vedligeholde de sjove legetårne, mooncar-banen, motorikbanen og træbroen i romantisk stil, der fører over til en ø i midten af søen. De ville sørge for, at de gratis grillhuse og madpakkehuse fungerede, og at der var toiletpapir på toiletterne.
Når nyttejobberne trængte til en kaffepause, ville de sætte sig i en kaffestue placeret langs Parkboulevarden, hvor den kommunale leder stolt ville give citronmåne og et klap på skulderen, fordi nyttejobberen snart er klar til arbejdsmarkedet udenfor parken.
LÆS VIDERE UNDER BILLEDET
Træbro og svingetov
En træbro ville føre over bækken til grillhuset på Viborgvej, og en behændig afskærmning ville sørge for, at børnene ikke kunne smutte over på Nettos parkeringsplads. Der ville måske hænge et tov fra trækronerne, hvor de motorisk begavede kunne svinge sig over Svejstrup Bæk og tilbage igen.
Folk med forskellig baggrund ville mødes i en legepark med paraderne nede og hygger sig.
Grundlovsdag ville over 300 børn mødes til deres egen grundlovsfest i parken, foreninger ville holde møder i madpakkehusen,e og der ville være arrangementer arrangeret i fællesskab med kommunens folk, foreninger og helt private borgere, der bare har fået en god idé.
Turister ville gemme adressen på Doktorparken på deres smartphone og vise billederne af poderne med hovedet nedad i legetårnet og i robåde i parken til deres familie og venner i Bredebro, Herning eller Korsør.
LÆS VIDERE UNDER BILLEDET
Dit og mit sted
Imens ville tre-fire afdelinger i kommunen arbejde sammen i kulissen om at få det til at fungere i hverdagen. Borgmesteren og politikerne og ikke mindst alle dem, der lever af, at Randers er kendt ude i verden, ville med tilfredshed notere sig, at Randers bliver kendt som en børnevenlig by med et rigt foreningsliv og med et børnekulturliv, som næsten overgår Viborgs og Koldings.
Alle os andre ville bare være glade for et sted, der var dit og mit.
LÆS VIDERE UNDER FAKTABOKSEN
Doktorparken
Er en engelsk landskabspark på 60.000 kvadratmeter anlagt i 1913.
Søens areal, med ø i midten, er cirka 10.000 kvadratmeter (målt via Google Maps).
Arealet til parken blev skænket af byens overlæge Doktor Lassen i 1912. Byen skulle have en rekreativ park med plads til promenadeture og aktiviteter.
Til ære for parkens stifter blev parken navngivet Doktorparken. I kolde vintre blev søen flittigt brugt som skøjte-sø. Om sommeren kunne der sejles med modelbåde. Fra 30’erne til 50’erne var en mindre del af parken zoologisk have, med tamme og vilde dyr.
I dag er der – udover søen og stierne – fuglevolierer, madpakkehus, legeplads, samt får og geder i den yderste ende af parken, du dog hverken må fodre eller klappe.
Legepark var Doktorparken en gang
Dén park findes i Kolding og hedder Legeparken. Før 1998 var den næsten en tro kopi af Doktorparken.
Stort set alt, der er beskrevet i artiklen foregår i Legeparken i Kolding, der hvert år besøges af over 100.000 personer. Både turister og især borgere fra Kolding Kommune nyder den gratis legepark, der siden 1998 har kombineret leg, børnekultur, turisme og et beskæftigelsesprojekt, der har motiveret job- og uddannelsesparate ledige til at starte på et ordinært job – eller få sig en uddannelse.
Byparken er fra 1930’erne og har altid været et frirum i byen. Det er den ene del af parken, der er omdannet til legepark.
»Byparken har altid været stedet, hvor man kunne tage hen med familien, lege lidt og få sin picnic,« fortæller Mette Strømgaard Dalby, der er leder af ’Nicolai Kultur’ og ’Nicolai for børn’ i Kolding.
Hun tilføjer:
»Legeparken gør en forskel, ikke kun i forhold til aktivering, men i høj grad som udflugtssted for Kolding borgere og besøgende. Det er en mulighed for alle at kunne tilbyde sin familie en udflugt, uden at du behøver at have penge op af lommen. Så det er samtidig også et sommerferietilbud til dem, der ikke har andre muligheder.«
LÆS VIDERE UNDER BILLEDET
Års samarbejde
Arbejdet med at omdanne legeparken til det, den er i dag, har taget mange år og krævet masser af samarbejde, men også at nogen gik forrest i forhold til at skabe de gode relationer mellem afdelinger, med brugerne af Legeparken og med beboerne i området.
Det fortæller Mette Strømgaard Dalby, der som leder af ’Nicolai Kultur’ har ansvaret for legeparken, samt ansvaret for Nicolai kulturkomplekset, hvor blandt andet børnekulturhuset ’Nicolai for børn’ ligger.
Selv om hun har det overordnede ansvar for legeparken, har opgaven i høj grad bestået i at samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og afdelinger, som hun ikke har ledelsesansvar overfor. Derudover har den store opgave været at gøre legeparkens formål tydeligt og folkeligt.
På trods af, at der er masser af mennesker i åbningstiden hver dag, så har der været utrolig få skærmydsler i løbet af årene, lyder det. Der er blandt andet sat videoovervågning op, for at gøre alle sikre – også uden for åbningstid.
»Da jeg kom til, var der en udendørs dansescene for unge på tegnebrættet, men vi valgte at gå en anden vej og fastholde, at Legeparkens målgruppe er familier med børn. Og vi har siden arbejdet med at tydeliggøre netop denne fortælling.«
LÆS VIDERE UNDER FAKTABOKSEN
Legeparken Kolding
Legeparken har et areal på godt 45.000 kvadratmeter og er en del af Byparken fra 1930’erne, der altid har indbudt til leg og adspredelse.
Søens areal, med ø i midten, er cirka 13.000 kvadratmeter (målt via Google Maps).
I forlængelse af legeparken ligger resten af byparken. Et tidligere eng-areal på godt 60.000 kvadratmeter med mindre sø og stier. Det er samtidig aflastningsområde for Kolding midtby ved skybrud og kraftig regn.
I 1993 påbegyndtes arbejdet med legeparken som et beskæftigelsesprojekt af Kolding Kommune. Legeparken blev indviet i 1998, og en større vision for området blev besluttet i 2013.
Der er blandt andet gratis bådsejlads med robåde eller cykelbåde, flere legetårne, rutsjebaner, sandkasse, gynger, vipper og mooncar-bane, suppleret med små scootere til de allermindste. En specialdesignet legeborg ligner Koldinghus. Motorikbanen er sammensat af forskellige motorik- og balanceredskaber.
Her er også aktivitetshuse eller madpakkehuse, hvor man blandt andet kan nyde sin medbragte mad i tørvejr. Eller låne til møder og arrangementer i parken efter princippet først-til-mølle.
Der er iskiosk, grill-steder, toiletter.
I den ene ende af legeparken holder fire kommunalt ansatte til i et kontorhus med kaffestue. Her styres den daglige kontakt med både borgere og folk ansat i nyttejobs.
Det har ikke været muligt at afdække, hvad de reelle omkostninger til at drive legeparken er, da flere forskellige forvaltninger samarbejder om at drive den.
’Nicolai Kultur’ har ansvaret for Legeparken i Kolding samt det 6.000 kvadratmeter store kulturkompleks Nicolai. Her er 5,3 faste årsværk ansat, samt 8-10 timelønnede tilknyttet. De ansatte har mange andre opgaver, herunder at drifte børnekulturhuset Nicolai for børn. Jobcentret i Kolding Kommune har ansvaret for den daglige drift og bruger driften til aktivering.
Fonde har løftet parken
I 2013 blev byrådspolitikerne i Kolding enige om, at legeparken skulle løftes til næste level fra at være en lidt nedslidt legepark til at være et attraktivt tilbud for Kolding Kommunes borgere. Udover de kommunale midler skulle der arbejdes på fundraising.
»Vi har i fællesskab løftet opgaven. I dag har vi stort set udført den udviklingsplan, vi har arbejdet på siden 2013. Vi har gjort en indsats over for en del fonde, og det har betydet et stort løft til parken. Salling Fonden, Fynske Bank Fonden og mange flere har bidraget, fordi vi blandt andet også har kunnet pege på, at vores legepark kommer mange mennesker til gode, fremmer frivillighed og peger ind i flere af FN’s Verdensmål omkring trivsel, mangfoldighed og lige muligheder for alle,« lyder det fra Mette Strømgaard Dalby, der understreger, at hun på ingen måde dikterer, hvad der skal ske i legeparken. Det er samarbejdet med et utal af samarbejdspartnere, netværk og folkeligheden, der bærer projektet igennem.
’Nicolai for børn’ arrangerer Grundlovsdag for børn i Legeparken med deltagelse af mange kulturaktører og med mere end 1.000 besøgende i løbet af dagen. Grundlovsdag for børn tager udgangspunkt i FN’s børnekonvention og FN’s verdensmål, og så er det en familievenlig måde at fejre Danmarks grundlovsdag på.
Lokale foreninger som MC Klatten, Folkehuset, Beboerforeningen 3-i-en, Fun Run med Radio Viva og Kolding Ungdomsbrandkorps har afholdt arrangementer i parken.
»Det er fantastisk, når frivillige laver events i Legeparken til glæde for mange. Parken ligger tæt på et boligsocialt område, så der bliver også holdt Eid fest i legeparken. Det er en stor oplevelse for alle,« smiler Mette Strømgaard Dalby.
