Kan ny konkurrent få Mærsk til at skride? De må selv om, hvad de vil, siger havnedirektør

Det var en offentlig kendt hemmelighed, så da Aarhus Havn onsdag offentliggjorde, at der var indgået aftale om en ny containerterminal, så kom det som en overraskelse for de færreste.

Nu er det dog officielt. Fra 2027 er verdens største rederi, MSC, operatør af egen containerterminal på 17 hektar af Omniterminalen.

»MSC har store ambitioner for Aarhus og en langsigtet tilgang til at etablere og drive containerterminal. De vil indsætte mainlinere (store oceangående containerskibe, red.) og tilføre nye ruter, og det er fantastisk, for det vil styrke Aarhus Havns konkurrenceevne markant. Det er baggrunden for, at aftalen kom på plads,« fortæller direktør for Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, i et interview med Din Avis Aarhus Onsdag.

Men lige ovre på den modsatte side af havnebassinet ligger ærkerivalen, Mærsk/APM Terminals, med en 100 hektar stor operation, og MSCs indtog i Aarhus huer på ingen måde den danske rederigigant, som snart må se sit monopol brudt.

Mærsk tog derfor i august det drastiske skridt at stævne Aarhus Havn og bede retten forbyde en aftale med MSC, fordi rederiet mener, at havnen har kørt en fordækt og unfair udbudsproces vedrørende et areal, som Mærsk mener at have førsteret til.

Midt i retssag

Indtil videre er sagen ikke længere, end at de to parter skyder på hinanden via dokumenter til retten, og først 31. oktober skal de stå ansigt til ansigt i retsbygningen på Vester Allé.

Derfor må onsdagens nyhed også siges at være en klar eskalering af striden mellem de to. Men det kan havnen ikke tage hensyn til, lyder det fra Thomas Haber Borch.

»Det er altså Aarhus Havn, der har retten til at leje sine arealer ud. Det er ikke de enkelte kunder, som bestemmer. Der er masser af konkurrerende virksomheder hos os, som ikke altid ser så positivt på, at vi lejer ud til en konkurrent. De vil alle gerne være den eneste ene, men det forholder vi os ikke til. Vi udlejer arealer og sørger for infrastrukturen, og så må virksomhederne selv håndtere deres areal og konkurrence. Det er ikke meget anderledes end en kommune, der giver Rema lov til at bygge på det ene hjørne og Netto på det andet,« forklarer han.

Hvorfor kunne det ikke vente til, at retssagen var afgjort?

»Jamen, det forholder vi os ikke til. Vi har en forretning at drive, og det må køre sit løb i retten.«

Mærsk har jo indikeret, at de overvejer en exit. Tror du, at de på baggrund af det her kan finde på at droppe Aarhus Havn?

»Det kan jeg ikke udtale mig om. Jeg ved bare, at jeg har et godt samarbejde med Mærsk, så jeg håber da, at det fortsætter, og at Mærsk vil tage konkurrencen op. Der er jo masser af andre havne i verden, hvor både Mærsk og MSC er til stede. For mange år tilbage var der også to operatører på Aarhus Havn. Dengang mente Mærsk, at der var plads til to, og det er der vel også i dag, når grundlaget er meget større, end det var tidligere.«

De har også varslet, at de vil droppe investeringer for to mia. kr.. Hvad tænker du om det?

»Det er op til Mærsk, hvordan de vil investere og drive deres virksomhed på Aarhus Havn. Vi har 200 virksomheder, og vi har ikke kendskab til, hvordan de enkelte vælger at bruge deres penge.«

Men vi ved fra aktindsigter, at I har spurgt Mærsk grundigt ind til de investeringer og bedt dem fremlægge, hvad de kan og vil. Så I ser vel gerne, at de foretager dem?

»Det bestemmer de selv. Det er op til dem selv, hvad der giver mening. Jeg kan ikke kræve, at de skal gøre det. Men det gælder jo for alle virksomheder, at man - for at følge med i udviklingen - overfor sig selv er forpligtet til at optimere sin drift og gøre den mere bæredygtig.«

Ikke kun Mærsk, men også havneeksperter, har rejst tvivl om, hvorvidt det er smart at have to containeroperatører på en - i globalt perspektiv - så lille havn, som Aarhus Havn.

Hvis flere skal deles om en beskeden containermængde, risikerer man en ineffektiv drift, en dårligere forretning og dermed færre fremtidige investeringer, lyder vurderingen.

»Det er op til den enkelte virksomhed, om den kan tjene penge, ligesom den enkelte virksomhed må sørge for at klare sig, når den bliver konkurrenceudsat. Det forholder vi os ikke til. Hvis en virksomhed mener, at der er tilstrækkeligt kundegrundlag, så etablerer man sig,« siger Thomas Haber Borch om den sag.

Men I anses jo for at være kritisk, dansk infrastruktur og har vel en interesse i en god drift på containerområdet?

»Selvfølgelig håber vi, at virksomhederne trives på Aarhus Havn, men det er op til den enkelte virksomhed at skabe en tilfredsstillende omsætning på det areal, vi udbyder. Det har MSC vurderet, at de kan.«

Ukendt antal arbejdspladser

Ved seneste årsregnskab for Aarhus Havn blev der registreret et fald i omsætning på ca. 80.000 containere. Alligevel havde man en markedsandel på hele 73 pct., så langt størstedelen af godset, der kommer til landet går altså allerede gennem Aarhus.

Med introduktionen af endnu en operatør er håbet, at det tal vil stige.

Thomas Haber Borch, kan du forklare aarhusianere, hvorfor det er vigtigt for dem, at al den gods til Danmark skal igennem Aarhus?

»Vi har 200 virksomheder på havnen, hvor flere er i konkurrence med hinanden. Det har vi ikke på containerdrift. Det er ikke bevæggrunden for aftalen med MSC, men når vi får en henvendelse fra en potentiel kunde, så afdækker vi, om der er mulighed, plads og om det giver mening. Og så betyder det jo arbejdspladser til Aarhus. Havnen har haft den samfundskontrakt med byen altid, og det er en af grundene til, at Aarhus er Aarhus i dag og ikke en lille provinsby. Det er, fordi havnen og byen er vokset sammen.«

Hvor mange arbejdspladser snakker vi om? En ny, moderne terminal må vel formodes at blive meget automatiseret.

»Naturligvis. Når man bygger noget fra bunden, har man mulighed for at gøre det automatiseret, grønt og effektivt. Jeg ved ikke, hvor mange arbejdspladser der er i det, men jo mere fragt og gods vi får fra land til vand, jo bedre er det for miljøet og trafikken på motorvejene, hvor vi alle gerne ser, at der er mere plads. Og vi leverer allerede arbejdspladser til byen - direkte, men også indirekte via de virksomheder, som lever af kunderne på havnen. Så det er en symbiose.«

Hvorfor flere containere?

Som Thomas Haber Borch nævner i interviewet, er en af havnens opgaver at levere infrastrukturen til kunderne. Når en ny containerterminal skal bankes op, kan det blandt andet indebære el-infrastruktur, kranspor, adgangsveje og meget andet.

Men direktøren vil ikke at fortælle, hvilke investeringer havnen skal yde i forbindelse med MSC-aftalen.

»Jeg kan ikke gå i detaljer med en kommerciel kundekontrakt. Når man lave sådanne aftaler, deler man typisk nogle driftmæssige ting mellem sig. Det gør vi også her. Den specifikke opdeling af, hvem der betaler for hvad, kan jeg ikke komme ind på.«

Hvem kommer til at etablere og eje kranerne på Omniterminalen? For I ejer jo dem ovre hos Mærsk og tjener penge på dem.

»Det kan jeg ikke sige noget om. Arealet forventes også først klar engang i 2027.«

Mærsk har jo sagt, at de har kapacitet nok til at imødekomme containerbehovet mange, mange år ud i fremtiden. Så der er allerede plads nok til containere. Samtidig tjener I penge på de kraner, Mærsk bruger. I mangler areal og kunne uden problemer leje de 17 hektar ud til andre, så hvorfor skabe en ny containerterminal?

»Jeg ved ikke, om vi tjener penge på de kraner, men vi har haft en lang proces med at vurdere, hvordan man udnytter arealet bedst muligt. Det har vi haft eksternes hjælp til, og man er kommet frem til, at MSC har været mest optimal at lave en aftale med. Så relativt simpelt er det.«

Medgiver du, at I risikerer at miste omsætning på de dyre kraner, I ejer?

»Det ved jeg ikke. Kraner er jo bare en lille del af vores omsætning. Der er selvfølgelig lavet en vurdering, men vores primære fokus er at servicere erhvervslivet og samfundet og skabe arbejdspladser. Det har ikke altid været at få den største top- og bundlinje. Men vi laver selvfølgelig en risikovurdering af en virksomhed, der kommer ind, og kigger på om den passer ind på havnen. Det gør MSC.«

Når MSCs terminal er klar i 2027, vil landets to største containerterminaler ligge i Aarhus Havn.