Jeg spørger endnu engang, om det er Nationalparken, der skal bestemme over borgerne i Syddjurs?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Åbent brev til politikerne i Syddjurs Byråd.

I TV 2 Østjyllands nyheder 1. nov. 2023 udtaler Kim Lykke Jensen - byrådspolitiker for SF og formand for Natur, teknik og miljø iSyddjurs Kommune - at borgerne ikke skal blande sig i, at byrådet og Nationalparken ønsker at opføre en ny stor turistattraktion i form af et kunstigt undervandsrev og glastunnel ved den tidligere Natomole ved Lyngsbæk Strand - borgerne skal end ikke høres!

Han udtaler til TV2: »Det er lokal opbakning, at vi politikere siger, det er en god ide«.

Og han tilføjer: ” Grundejerforeningerne skal ikke høres«…»Projektet er ikke betinget af ,at alle borgere bakker op om det – fordi det er ikke borgernes areal.«

Så meget for politikernes snak om borgerinddragelse.

Jeg er rystet.

Men tak for det Kim Lykke. Så ved vi mere om, hvad du mener om betydningen af borgerinddragelse. (Jeg er bekendt med, at du har forsøgt at trække dine ord tilbage. Men de er jo sagt på TV, klart og tydeligt).

Nu mangler vi at høre borgmesteren og resten af byrådet.

I skærende modstrid til denne indstilling, anføres det ellers pænt i kommunens ansøgning om støttemidler til at realisere turistattraktionen ved Lyngsbæk Strand, at ”projektet er drevet af en lokal borgerdrevet proces, der er forankret bredt blandt lokalområdets aktører. Ejerskabet er stort hos alle …..fordi projektet udspringer fra aktørerne selv”.

”en lokal borgerdrevet proces”, står der faktisk!

Den slags virker sikkert godt i en ansøgning. Men i forhold til Kim Lykkes udtalelser på tv og den faktiske adfærd i teknik og miljø i Syddjurs Kommune, forekommer denne formulering jo helt absurd.

Ligeledes forekommer både kommunens og Nationalparkens omgang med fredningsbestemmelserne for området usædvanligt letsindigt og magtfuldkomment. Der eksisterer mig bekendt strenge fredningsbestemmelser for hele den 8 km lange kyststrækning, hvor man nu ønsker at anlægge en stor turistmagnet.

Kan Kim Lykke som formand for en kommunal miljøafdeling virkelig bare blæse på fredninger - og så mene, at det er der heller ikke nogen, der skal blande sig i? Og kan Nationalparken?

Ovenstående aktuelle kæmpe projekt er blot et enkelt eksempel på, hvordan kommunen/ miljøafdelingen v. Kim Lykke Jensen og Nationalparkens ledelse ser ud til at have forlovet sig med hinanden og presser projekter igennem uden hensyn til fredning og lokale borgere.

Andre eksempler på Nationalparkens magtfuldkommenhed:

Nationalparkens lovprisning og ønske om en kommende Naturnationalpark med udsatte dyr uden fodring i vinterhalvåret. Vi skal forstå, at det er for at forbedre biodiversiteten. Men der er ingen evidens overhovedet, der peger på, at det ikke tværtimod er ødelæggende for de strengt fredede bjerge. Det, der derimod er sikkert er, at den frie adgang for borgere og turister bliver alvorligt reduceret og besværliggjort - om ikke umulig.

Så har vi Kaløvig, hvor Nationalparken ønsker sig et stort prestigefyldt og dyrt Infocenter, som ingen har brug for - i et område, der har været fredet siden 30’erne. Og som er et af de mest søgte områder herude - netop på grund af autenciteten.

Yderligere kan der peges på Egil Fischers Naturpark ved Femmøller strand, hvor Syddjurs Kommune/miljøafdelingen med et fingerknips (efter ide fostret af bl.a. Nationalparken) har inddraget parken og sat heste ud, der ikke må fodres i vinterhalvåret. Naturparken er et fredet §3 areal med fredskov – en park, som for faste beboere, sommerhusfolk og turister var et yndet sted at gå ture. Den har Syddjurs Kommune nu inddraget og indhegnet til hestefold, således at de fleste beboere ikke tør ikke gå der mere.

I de testamentariske bestemmelser står det klart, at parken er til ”beboere og besøgende, som til enhver tid skal have fri og uhindret adgang”. Og de strenge fredninger er nævnt. Men kommunen eller miljøafdelingen ved Syddjurs Kommune er åbenbart blevet så forgabt i ideologien om rewilding, at almindelige hensyn til borgere, testamentariske bestemmelser og fredningsbestemmelser må vige.

Vi borgere har naturligvis en forestilling om at blive hørt, men også en forventning om, at både miljøafdelingen i Syddjurs Kommune (ikke mindst formanden) og Nationalparken går allerforrest, når det handler om borgerinddragelse og beskyttelse af fredninger, som forudseende borgere før os har kæmpet hårdt for.

Vi har herude et helt unikt landskab og natur, som vi altid har været stolte af, og som vi efter min mening har en forbandet pligt til at passe på, når de, der burde, nemlig politikere og Nationalparken ved Birgitte Lamp m.fl., ikke gør det.

Og måske kunne det også handle om, at vi får udskiftet nogle politikere ved næste valg. Det er der rigtig meget, der tyder på. En formand for en miljøafdeling kan vel også udskiftes?«