Erhvervsmanden Lars Kolind forlader bestyrelsen i Grundfos, hvor han har været medlem i 13 år. Det sker i forbindelse med generalforsamlingen i april næste år. I en pressemeddelelse giver Lars Kolind udtryk for, at han ikke længere har fuld opbakning i bestyrelsen i den kamp, der tilsyneladende har stået mellem ham og Niels Due Jensen om koncernes styreform. Fondsbestyrelsen vil nu indstille direktør Jens Moberg som ny formand for Grundfos Holding på selskabets generalforsamling til april.