Der skal nedsættes et midlertidigt udvalg for turisme i Mariagerfjord Kommune.I september sidste år afværgede kommunen en truende konkurs i Turistrådet, som blev nedlagt, hvorefter økonomiudvalget overtog ansvaret for turismeområdet.Det midlertidige udvalg for turisme, kommer til at bestå af fire politisk udpegede medlemmer, og én repræsentant fra hver af turistforeningerne. Udvalget skal evaluere turismestrategien og komme med forslag til nye strategier til udvikling af området.