To mænd, der i sidste uge begik bankrøveri i Risskov og efterfølgende efterlod deres flugtbil ved banegården i Randers, har nu meldt sig selv. Det er to mænd på 23 og 24 år, og de henvendte sig i formiddag til lokalpolitiet i Frederikshavn.Røverne meldte sig efter at have genkendt sig selv på de overvågningsbilleder, som politiet valgte at offentliggøre.Begge mænd er fra Frederikshavn, og fremstilles i grundlovsforhør i morgen.