Randers Kommune er gået med i en kampagne, som skal få flere virksomheder til at ansætte akademikere.Baggrunden er en forholdvis høj ledighed blandt højtuddannede, især blandt de der er nyuddannede.Bag kampagnen står Akademikernes Centralorganisation, og den består i at kontakte lokale virksomheder, som tilbydes besøg af en virksomhedskonsulent.Akademikerne kan blandt andet være med til at beskrive og dokumentere de kvalitetssikringer virksomhederne laver, og på den måde medvirke til at skabe vækst.I første omgang kan de nye medarbejdere indgå i virksomheden i praktik eller med løntilskud, men målet er fastansættelse i virksomhederne.