Politikere i mange kommuner er ramt af frustration over statens vandplaner.Kommunerne er pålagt nogle meget store og resourcekrævende opgaver i forbindelse med vandplanerne, og nu er Staten og Kommunernes Landsforening blevet enige om en økonomisk kompensation for kommunernes indsats.Men den kompensation er man langt fra tilfreds med i Syddjurs Kommune. Den kommunale udligningsmodel gør nemlig at kommuner med høje indbyggertal favoriseres, mens små kommuner med store naturarealer og mange vandløb får færre penge.Formanden for Syddjurs Kommunes Udvalg for Natur, Teknik og Miljø Carsten Bech finder ikke, at det er rimeligt, at kommunerne skal bruge af egne midler for at løse en opgave, der i sidste ende er statens ansvar.