To personer blev i aftes sigtet i forbindelse med fodboldkampen mellem Randers FC og Esbjerg. Før kampen blev en 18-årig ung mand fra Randers taget i at kaste et kanonslag i Vestergade, og da de tre point var ved at være i hus markerede en 17-årig dreng fra Langå det ved at smide et romerlys blandt tilskuerne på Marcus tribunen. Begge blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.