35.000 kroner skal Randers FC betale i bøde efter lokalbraget mod AGF. Årsag? Pyroteknik.

Af afgørelsen, som Fodboldens Disciplinærinstans har truffet, fremgår det, at kampens dommer har indberettet, at der ved indløb til fodboldkampen var “cirka 15 styk pyroteknik fra Randers FC’s tilskuerafsnit”.

Instansen er kommet frem til, at Randers FC er ansvarlig for, at der blev anvendt pyroteknik på stadion, og derfor har klubben altså fået bøden.

Derudover er det tredje gang inde for det seneste år, at den lokale superligaklub er blevet straffet for at have overtrådt reglerne om sikkerhed og orden på deres stadion.

Da udeholdets tilskuere også benyttede pyroteknik under fodboldkampen, er AGF idømt en bøde på 10.000 kroner.

ceb