En politipatrulje fattede i aftes ved 22-tiden mistanke til to personer, der kom gående på Mariagervej i Randers.Den ene af dem var i besiddelse af flere stoffer, faktisk lidt af hvert. Politiet fandt knap ti gram amfetamin, hash, en joint og en ecstasypille, oplyser vagtchefen. Manden, der er 25 år og fra Auning-området, blev løsladt efter afhøring.