300.000 danske skoleelever får hjemsted i Randers, når Danske Skolelever, DSE, i disse dage flytter sit hovedkvarter til Randers. DSE flytter fysisk ind på Agerskellet 3, hvor organisationen har købt en ejendom. Med en fysisk placering af det ny hovedkvarter i Randers kommer DSE til at ligge meget tæt på Dansk Center for Undervisningsmiljø. For skolerne i Randers er det en oplagt mulighed for at skabe et tæt samarbejde med DSE.