SOS International har sendt krisepsykologer til München, for at tage sig af de elever fra Handelsgymnasiet i Grenaa, der i går formiddag var involveret i en alvorlig trafikulykke i en forstad til München. 40 elever blev kvæstet, da deres to-dækkerbus kørte ind i en jernbanebro, der var for lav, til at bussen kunne passere. De 39 slap med lettere kvæstelser, mens en 17-årig pige har pådraget sig et brud på en ryghvirvel. Her til moren mødes eleverne, og der vil så blive taget stilling til, hvordan de skal fragtes hjem. Flere af dem har udtrykt modvilje mod at skulle køres hjem i bus.