En 20-årig mand blev sent i aftes udsat for hjemmerøveri i sin lejlighed på Kappelsdal i Hammel. Den 20-årige lå i sin seng, de der klokken 23.15 bliver banket på døren. Da han næsten når frem til døren bliver den sparket op, og tre mænd trænger ind i lejligheden. Den ene tildeler den 20-årige et knytnæseslag i brystet mens han foranger penge. Samtidig vifter den anden af røverne med en kniv, som han har taget i lejligheden. Det får den 20-årige til at udlever sin pung med cirka 1000 kroner i og sin mobiltelefon, hvorefter røverne forlader stedet. Den ene røver bekrives som mellemøstlig af udseende, cirka 20 år, 175 centimeter høj og spinkel af bygning. Den anden var afrikansk af udseende og cirka 25 år, 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde pletter under øjnene og i panden. Den tredje er dansk af udseende cirka 20 år og 175 centimeter høj. Hvis nogen har set de tre mænd i området sent i aftes vil politiet meget gerne høre om det.