I fodboldens 1. division fortsætter Hobro den imponerende kurs mod Superligaen. I går blev Vendsyssel FF besejret 2-1 efter at gæsterne ellers havde ført 1-0, men som før i sæsonen formåede Hobro at komme tilbage og vinde. Anfører Mads Justesen blev matchvinder ti minutter før tid. Det var den femte hjemmesejr ud af fem mulige, og inden søndagens kampe har Hobro ni point ned til 3. pladsen.