Byrådsarbejde handler ikke kun om Randers by, men om hele kommunen. Derfor skal yderområderne også have en plads i det nye byråd. Mange beboere i yderområderne føler, at Randers kommune stopper ved Randers byskiltet.Jeg vil arbejde på, at yderområderne også bliver hørt i byrådet. Dette kunne være gennem formaliserede lokalråd. Jeg kunne forestille mig, at der blev oprettet 3-4 lokalråd i yderområderne af Randers. Lokalrådet skal fungere som bindeled og skabe dialog mellem borgerne i de enkelte landsbysamfund. Samtidig skal det også bidrage til dialog mellem politikerne og embedsmændene på rådhuset. Dette har betydning for, at yderområderne lettere kan komme til orde og få indflydelse på de beslutninger, der vedrører lokalsamfundet. Samtidigt kan et lokalråd bidrage til, at kommunalbestyrelsen bliver gjort opmærksom på lokale forhold, som fylder meget i lokalsamfundet. Styrken ved et lokalråd er, at nærdemokratiet styrkes betragteligt, og derved kommer den enkelte borger lettere til orde, og samtidig sikres borgerinddragelse i beslutningsprocesserne.Oprettelse af Lokalråd har flere gange været oppe og vende, men der har aldrig været en politisk vilje til stede til dannelse af sådanne. Kan det være, at det siddende politiske flertal har været bange for at afgive magt til lokalrådene i yderområderne, eller er det fordi, de ikke har interesse i yderområderne?Derfor er det tid til forandringer i byrådet, således at yderområderne også bliver hørt. Både jeg og Velfærdslisten vil arbejde for, at vi får oprettet formaliserede lokalråd.Tine VinstrupByrådskandidat fra VelfærdslistenHeden 98970 Havndal