På Gammel Estrup – Herregårdsmuseet bliver julen i år brugt på et helt særligt projekt. Museet har nemlig sat sig for at fremstille Danmarks længste musetrappe, og det skal ske i samarbejde med museets gæster. For at kunne slå den nuværende danmarksrekord skal musetrappen være over 187, 6 meter lang. Den rekord er Stjernevejsskolen i Hedensted nemlig indehaver af. Musetrapperne er en gammel opfindelse, der går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Om musetrappen slår danmarksrekorden finder museet ud af den 20 december, hvor repræsentanter fra Børnenes Rekordbog kommer og måler trappen.