Når Favrskov Byråd i dag holder møde i Hammel skal man blandt andet godkende visionsplanen for Dannebrogspladsen i Ulstrup. Også Beskæftigelsesplan 2015 er på dagsordenen, og det samme er et forslag om borgerlige vielser på tværs af kommunegrænser. Mødet begynder klokken 19 i administrationsbygningen i Torvegade, og som sædvanlig er alle velkommen til at overvære mødet.