Det tegner til at blive en af de store succeser for Nørhald Musik- og Teater forening med dette års opsætning af musicalen Matador. Langt de fleste billetter var før premieren i fredags solgt i forsalg.
“Vi har i år for første gang haft billetter til salg i forsalg og der har vi solgt et højere antal end budgetteret med. Så det er vi utrolig glade og stolte over”, siger bestyrelsesmedlem i foreningen Morten Elmholt Bak.
Musicalen Matador foregår i kulisser, der strakt sætter en tilbage til den populære tv-serie fra sidst i 70´erne. Alle danskere kender deres Korsbæk historie og den bliver tegnet tydeligt op i opsætningen på Støvringgaard Kloster.
I haven på klosteret  møder man Korsbæk med bank manufakturhandel og det Varnæske hjem. Lauras køkken og grisehandler Larsen og Katrines køkken. Kort sagt kulisser der danner rammen om den populære historie, der får liv af særdeles velcastede skuespillere.