Sundhed og ældre forvaltningen har udarbejdet et udkast til ældrepolitik for Randers kommune, der netop har været sendt i høring. I alt 12 høringssvar er sendt tilbage til afsender, hvor der ikke er de store ændringer og kommentarer til det fremlagte
Politikken er udarbejdet på baggrund af byrådets vision2021, visionsmål fra sundhed og ældreudvalget, samt forslag fra borgere, pårørende, medarbejdere og ledere fra sundhed- og ældreområdet og fra de øvrige forvaltninger i Randers Kommune. Ældrepolitikken indeholder med de fire hovedoverskrifter; sundhed, rehabilitering, øvrige ydelser, samt ressourcer- og organisering, beskrevne mål og konkrete handlinger.
I høringsperioden har der været tværforvaltningsmøde med deltagelse af repræsentanter fra kommunens forvaltningsområder samt ledere og medarbejdere fra sundhed og ældreområdet.
Der har været afholdt et  borgermøde med deltagelse af borgere, politikere, råd, udvalg, pårørende, og andre interessenter. Et møde der var fuldt overtegnet med venteliste, og det gør formanden for Sundhed- og Ældreudvalget Leif Gade (S) glad. “Det viser bare, at der er stor interesse for at følge med i, hvilke politikker vi gerne vil vedtage på ældreområdet. Og det er glædeligt, at så mange bakker op”, siger han.
Man har også denne gang gjort mere ud af at annoncere mødet, da man generelt gerne vil have flere til at læse visionerne på området.
Derfor udvidede man også høringsperioden frem til 1. juni for at få så mange interessenter på banen som mulig.
Leif Gade har nu haft mulighed for at studere høringssvarene nærmere og det glæder ham, at der ikke er de store indvendinger, og det viser at folk generelt er tilfredse.
Ikke det store
Men der er ifølge Ældresagen, Ældrerådet og ANY klubben heller ikke det store at komme med, da man mener at tonen generelt er holdt meget blødt, og at der så naturligvis ikke kan indvendes det hele store.
Formand for Ældrerådet i Randers, Anna Margrethe Valdbjørn Nielsen, siger:
“Jeg synes, at der lægges op til at der er rimelige tilbud her i kommunen i forhold til så mange andre steder. Specielt synes jeg området med frivillighed i ældreplejen er rigtig godt. Den kan vi ikke få for meget af, for det har stor betydning for de ældre, at de kan blive underholdt, når nu personalet ikke har tid”, siger hun.
“Men generelt så holder høringsudkastet sig jo i bløde vendinger, så på den måde er det svært at sætte en finger på noget”, siger hun videre.
Hun er dog glad for, at man i Randers prioriterer området så højt, selvom man skal spare.
“Det kan godt være lidt selvmodsigende, at man har et stigende antal ældre, og så at man samtidig skærer ned”, siger formanden for Ældrerådet.
Ældrerådet har dog en indvending til høringsudkastet, som hun mener er væsentlig.
“De vil gerne have os til at tro, at de ældre helst vil klare sig selv.  Det kan jeg godt være lidt bekymret for. For der er mange, der virkelig har brug for hjælp. Selvfølgelig er det vigtigt, at der findes en genoptræning sted så hurtigt som muligt, hvilket høringsudkastet også siger, at der skal mere af, men der skal også være hjælp til de, der ikke kan selv”, siger hun.
Pengene skal fordeles
Hos Ældresagen har man indsendt bemærkninger til høringsudkastet efter et møde med de andre lokalkredse i området. Og man er blandt andet kommet frem til, at der skal sættes mere fokus på de midler, der tildeles blandt andet Ældresagen og de andre frivillige organisationer, nu da frivilligheden er i højsæde.
I Høringsudkastet hedder det: Der sættes yderligere fokus på frivilligt arbejde. Konkret med støtte til frivillige foreninger og på at støtte frivillige i at hjælpe borgere, der er ensomme. Til det svarer Ældresagen: “Ældresagens frivillige står klar til at løse opgaven. En omfordeling af § 18 og § 79 midlerne vil kunne svække det frivillige arbejde, da Ældre Sagen er dybt afhængige af disse midler, for at kunne løse opgaven”.
Til det svarer Udvalgsformand Leif Gade (S):
“Der er ingen tvivl om, at der er behov for flere frivillige fremadrettet. Og hvert år fordeler vi godt 1,7 millioner kroner mellem de frivillige foreninger. Og vi har allerede bestemt nu at fordelingen sker for næste år som den gjorde for i år, så de involverede foreninger allerede nu ved, hvad de har at gøre godt med”.
Han ved godt, at der kan stilles spørgsmålstegn ved fordelingen, men der er mange om buddet og alle har brug for de kroner, de nu engang får.
“Alle pengene er vigtige for de frivillige organisationer og vi er klar over, at det er vigtigt, at de får andel i midlerne, for at kunne hjælpe så meget, som vi gerne vil have dem til”, siger Leif Gade.
Svage ældre
En af de foreninger der får stor andel i midlerne er ANY-klubben – et aktivitetscenter for seniorer i Slyngborggade. Her er formanden gennem ti år, Poul Madsen, generel tilfreds med høringsudkastet, men kunne godt tænke sig at man nåede lidt bredere ud til målgruppen.
“Vi får jo ikke fat i de svage ældre ved at sende høringsudkastet ud og holde møder. For det er de stærke ældre, der følger trop der. Derfor mener jeg, at vi næste gang skal have de pårørende på banen, så de kan tage en snak med deres ældre om politikken i udkastet. Høringsudkastet lægger jo op til at den ældre skal være længst muligt i eget hjem, og derved risikerer man også at der er flere svage ældre, der ikke nås”, siger han.
Desuden savner han også, at en forening som ANY-klubben selv må opsøge de ældre, for at få flere til at være aktive – det er ikke tilladt i dag.
Konkrete mål
Indenfor sundhedsområdet peger ældrepolitikken på, at der skal mere fokus på et aktivt ældreliv samt at hjælpen til rehabilitering skal være hurtigere, så den ældre bliver hurtigere selvhjulpet. Her kommer man blandt andet med helt konkrete forslag: Der sættes yderligere fokus på tidlig forebyggelse og opsporing gennem screeningsredskaber som giver forbedrede observationer og derved mulighed for tidligere handling. Screeningsredskaberne skal reducere forebyggelige eller uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Et særligt fokusområde er faldforebyggelse. Et andet er ernæringstilstanden med fokus på systematisk ernæringsscreening, vejledning og opfølgning.
Der etableres yderligere IT-cafeer på ældrecentrene, hvor borgere kan erhverve øgede IT-kundskaber gennem frivillige underviser og derigennem også styrke adgang til sociale aktiviteter.
Rehabilitering
Rehabiliteringsbegrebet i ældrepolitikken handler om at støtte den enkelte i at genvinde og bibeholde den størst mulige funktionsevne for på den måde at bidrage til, at borgeren kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Det såvel fysisk, psykisk som socialt.
Det kan ske gennem genoptræning, deltagelse i forskellige typer af aktivitetstilbud og hjælp til selvhjælp. Der skal være sammenhængende og koordineret indsats på tværs af pleje og træning og på tværs af forskellige sundhedsydelser med rehabiliteringstanken som en kultur.
Det er målet at bidrage til, at ældre borgere får mulighed for at udvikle eller genvinde funktionsevnen og herved fremme tryghed, selvstændighed og livskvalitet. Det ved at understøtte den rette tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb, så indsatsen bliver mest mulig effektiv og bidrager til at udsætte eller reducere behovet for hjælp.
Det skal blandt andet ske ved målorienteret rehabiliteringsforløb til de borgere, som vurderes at kunne forbedre egen funktionsevne. Der skal sættes yderligere fokus på, at borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov, modtager en kompenserende hjælp, der er koordineret.
Og så skal der være øget tilgængelighed til hjælpemidler, således borgerne får hurtigere og lettere adgang til et sortiment af standardhjælpemidler efter eksempelvis hospitalsudskrivning.
Der arbejdes med støtte til borgerens egen motivation for at genoptræne og bevare opnåede færdigheder f.eks. gennem frivillige sociale netværk.