Over 7.000 kilometer afskrækker ikke en 20-årig mand fra Grenaa. Aske Axel Christensen er nemlig i færd med at løbe hele Danmark rundt langs kysten, og er startet på Bornholm. Han har afsat et helt år til formålet og regner med at løbe i omegnen af 20 kilometer om dagen. Et af formålene med turen er at forsøge at åbne andres øjne for, hvor unik den danske natur er og motivere dem til at tage ud og opleve den.