Superligaklubben Hobro IK har i løbet af sommeren fået tilgang af tre unge afrikanske talenter, der håber på et internationalt gennembrud i Europa. I første omgang har de valgt Hobro som næste skridt i karrieren gennem et nyt projekt, der ledes af assistenttræner Michael Kryger i samarbejde med Quincy Antipas, der er fra Zimbabwe. De tre spillere kommer fra Zimbabwe og Zambia Klubben oplyser at det er et langsigtet projekt, hvor spillerne råder over en fælles bolig tæt ved DS Arena.