Korby Randers inviterer igen fællessang under bøgetræerne på Skovbakken søndag den 9. august klokken 15.00. Det er 11. år i træk Korby Randers arrangerer fællessang på Skovbakken. Ideen var oprindeligt at genskabe alsangstraditionen fra besættelsestiden. Dengang var der alvorlige årsager til at samles for at synge danske sange, men nu er formålet mere hyggeligt. I år er sangene valgt af Kasper Schou, der netop har været kapelmester på “Matador” på Støvringgård Festspil og Katrine Fruelund, byrådsmedlem og tidligere håndboldspiller.