Enhedslistens østjyske medlem af Folketinget, Nikolaj Villumsen, fordømmer hærværket mod asylcentret Lyngbygård på Djursland og trækker justitsministeren ind i sagen. Nikolaj Villumsen siger at mennesker, som er flygtet fra krig og ødelæggelse ikke skal vågne op til hagekors og brand i Danmark. Han beder nu Justitsministeren redegøre for antallet af hærværksepisoder eller angreb begået mod asylcentre i Danmark indenfor de seneste fire år. Han vil også have Søren Pind til at svare på, hvilke initiativer han vil tage for at modarbejde angrebene.