Familier med børn, der er ramt af eksempelvis en livstruende kræftsygdom, kan se frem til at få bedre hjælp. Det ligger fast, efter Sundheds- og Ældreministeriet har bevilget ca. 12 mio. kr. til Region Midtjylland, der vil oprette aflastningspladser til familier med uhelbredeligt syge børn. Projektet Familie-FOKUS består af tre hjælpepakker, som familierne kan få tilbudt efter en indledende samtale. Det starter op i efteråret og giver over tre år mulighed for at hjælpe 180 familier fra hele landet.