Som en statslig interesse får kirkestifterne i flere sager Naturstyrelsen til at nedlægge veto over for kommunale vindmølleprojekter. Det skriver avisen KOMMUNEN. Det er helt uforståeligt, at kirken har den magt i dagens Danmark, mener flere politikere, blandt andre medlem af Teknik-og Miljøudvalget i Randers Kommune, Jens Peter Hansen. Randers Kommune måtte i december sidste år droppe to planlagte vindmøller på grund af en kirkelig indsigelse – og det selvom vindmøllerne var planlagt mere end to kilometer fra Dalbyneder Kirke.