I sidste uge kunne Randers Spildevand berette, at arbejdet med at lave en ny fjordforbindelse med pumpeledninger, pumpestationer og spildevandsledninger, nu er færdigt. Projektet vil sikre Randers god håndtering af spildevand, mange år ud i fremtiden. Men det har også, i al beskedenhed, sat en ny Danmarksrekord. Det var 2014, da de lokale entreprenører, som har udført arbejdet satte borerekord, med at lave hele tre halvanden kilometer lange underboringer i 32 meters dybde. Det har været med at gøre projektet særdeles unikt, oplyser Randers Spildevand.