Gotfred Hinrup atter til roret i Randers Bokse- og Motionsklub
 
Han var formand i 11 år og satte sig som den første i førersædet efter stiftelsen i 2000. Nu er han tilbage som styrmand. Han er identisk med Gotfred Hinrup, der som arkiv var hos Randers Altet Club og en periode derefter træner i BK Thor, hvorfra han brød ud og stiftede Randers Bokse- og Motionsklub.
På den ekstraordinære generalforsamling i sidste uge trak formand Jes Kristensen sig tilbage af personlige årsager- hvervet som tillidsmand for renovationsarbejderkolleger, og så var vejen banet for formands-come-back til Gotfred, der dog gerne havde undværet valget, men ikke kunne se klubben fortsætte uden formand.
Ingen andre end Gotfred kunne nemlig tænkes at ville påtage sig opgaven.
Det hele foregik i fred og fordragelighed.
”Nej, jeg var ikke i tvivl, da jeg fik henvendelsen og opfordringen. Det er jo mit hjerteblod. Det er jo min klub….”
Lyder det fra Gotfred Hinrup, der glæder sig til for alvor atter at blive sat ind i tingene i klubben.
Det er kun nu eks-formand Jes Kristensen, der mangler fra bestyrelsen fra sidste ordinære bestyrelsesvalghandling.
”Vi har en stærk bestyrelse, og jeg føler mig overbevist om, at vi virkelig er på rette vej. Også sportsligt, selvom det er meget beklageligt, at Malthe Kristensen p.t. er stoppet. Men vi har andre kampboksere, har 10 unge på kampholdet og har netop haft tre afsted til diplomstævne og det med stor succes,” siger Hinrup.
Fra bl.a. RAC har Hinrup fået lykønskninger med på vejen i forbindelse med valget, og fra RAC udtrykkes der håb om samarbejde fra Hinrups side, og Gotfreds svar er klart – et stort ja til samarbejde i randrusiansk boksning, hvorfor Gotfred Hinrup også sender folk til Combat Boxings stævne fredag 11.dceember, hvorefter RBM og RAC i fællesskab afvikler julestævne 2. juledag.