Norddjurs Kommune sender nu forslaget til en lokalplan for vindmøller i Hevring Ådal i offentlig høring. Forslaget betyder, at der kan opstilles seks vindmøller på op til 150 m’s højde i området ved Hevring Ådal. Materialet kan ses i perioden fra den 2. februar til den 6. april på Ørsted Bibliotek og på kommunens hjemmeside. I samme periode er det muligt at komme med indsigelser mod lokalplanen eller komme med øvrige bemærkninger. Der afholdes offentligt møde om planerne den 8. marts på Allingåbro Hotel.