Drillerierne af Randers er lavet i sjov, og byens borgere burde omfavne og tage de fordomme, der bliver lavet om byen til sig, mener en komiker. I kommunens kommunikationsafdeling fokuserer man på at få fortalt om de værdier, der kendetegner Randers og omegnen
 
Mobningen af Randers breder sig meget længere ud end bare på de sociale medier.
På Nærum Gymnasium valgte de med et glimt i øjet at holde en “Randers fest” sidste år, hvor eleverne skulle gøre deres bedste for at ligne én fra Randers. Og MetroXpress lavede en ’Anders i Randers’ miniserie, hvor reporteren Anders blev sendt til byen for at overleve i 24 timer.
Byen blev sågar også omtalt i TV2 Zulu programmet ’Nørgaards Netfix’, hvor værten Martin Nørgaard fik publikum til at skraldgrine blot ved at nævne bynavnet.
“Randers er vel lidt blevet standard-referencen for den klassiske provinsby, hvor man kan få et par på hovedet af nogle unge, hvide, fitness-freaks med generiske tatoveringer og en hang til mokai og træningstøj,” siger komikeren Martin Nørgaard, når han skal prøve at beskrive, hvad det er ved Randers, der er så sjovt.
Men hvorfor det lige er Randers, der er blevet symbolet på denne stereotyp, har Martin Nørgaard svært ved at sætte en finger på.
“Randers har bare været så uheldig at blive til go-to referencen for den lidt prollede og provinsagtige livsstil, som mange synes er sjov. Men for at være fair så ser man jo de samme typer i alle andre byer, som for eksempel Næstved, hvor jeg selv er fra, og selv København. Det handler bare om at komme langt nok ud på Amager.”
 
‘Randers Great Memes’ – succes eller kikset?
Det er er tvivlsomt, om al den negative omtale af Randers har nogen egentlige konsekvenser.
“Mig bekendt kan vi ikke måle en negativ konsekvens. Det, vi måler på, er tilflytning, ledighed og antallet af arbejdspladser, da det er afgørende pejlemærker for fortsat vækst. Og alle disse tal peger i den rigtige retning,” siger kommunikationschef Karen Balling Radmer.
Kommunen har også forsøgt at skabe noget mere positiv omtale af Randers. Blandt andet med Facebooksiden “Randers Great Memes”. Hvor vellykket den side var, er Karen Balling og Martin Nørgaard dog ikke enige om.
“Jeg betragter siden som en succes, når godt 4000 personer i løbet af få dage vælger at like siden og herefter hen over en længere periode aktivt deler og sender billeder ind og kommer med forslag til memes. Målet var netop ikke at kæmpe mod Randers Memes (Red.: populær Facebookside, der laver sjov med Randers), men at anvende netop denne form for internet-humor til at fortælle gode historier til dem, der gerne ville lytte,” siger Karen Balling Radmer.
Martin Nørgaard mener dog, at siden var mere kikset, og at det var et klassisk eksempel på, at det aldrig er en god idé, når meget voksne mennesker forsøger ‘at tage de unge ud’ på de unges præmisser. Han har i stedet et andet forslag til, hvordan kommunen skulle gribe det an.
“Den rigtige måde at tackle det på, havde været ved at omfavne det og tage fordommene til sig. Så tror jeg ligeså stille det sjove ville gå af det, hvis der bare hang printede og indrammede Randers Memes ned af gangene på Borgerservice i Randers,” siger han.
 
Fokuserer på de fire værdier
Randers er mere end blot en provinsby fuld af sportstøjsbærende og Mokaï drikkende personer, og det vil de i kommunens kommunikationsafdeling gerne have ud.
“Vi skal vise de sider, der fortæller, at Randers og omegn står på fire værdier: Virkelyst, anderledes, rummelig og solid,” siger Karen Balling Radmer.
Randers er et rigtig interessant sted for iderige og engagerede fightere, der kan få originale ideer til at blive til virkelighed, fortæller hun, før hun slutter af med at slå fast,  at Randers har genopfundet sig selv mange gange gennem historien, og det er den ved igen.