Tradiums campusser gennemgår i disse år en opdatering med både nybyggeri og modernisering af eksisterende bygninger. Senest har Randers Arkitekten har tegnet ”Broen”, som skal huse skolens centraladministration i domicilet på Vester Allé
 
“Vi moderniserer løbende eller bygger helt nye undervisningslokaler til stort set alle Tradiums mere end 20 uddannelser på seks forskellige adresser. Det gør vi, fordi et godt fysisk undervisningsmiljø er meget vigtigt for elevernes trivsel og naturligvis også for vores undervisere. Et godt fysisk miljø er lige så vigtigt for vores administrative personale, og nu er turen kommet til centraladministrationen, som vi samler i én fløj på Vester Allé 26”, siger adm. direktør Tage Andersen, Tradium.
 
Broen er grønt byggeri
Den nye administrationsfløj, der består af eksisterende byggeri med en ny første sal, er blevet døbt ”Broen” af arkitektfirmaet Randers Arkitekten, der har slået stregerne. Ingeniøfirmaet på byggeriet er “Vi kalder den ”Broen”, fordi dens funktion minder lidt om kommandobroen på et skib. Det er her de store beslutninger om Tradiums kurs træffes af direktion og bestyrelse”, siger indehaver Brian Andersen, Randers Arkitekten.
”Broen” får integreret nyt ankomstparti ud mod Vester Allé lige dér, hvor hovedindgangen ligger i dag. Der bygges kontorlokaler og mødelokale direkte oven på den ene af de to eksisterende administrationsfløje. Alt pudses op i hvidt.
“Vi lægger desuden solceller på og foretager en række andre miljøforanstaltninger, som samlet betyder, at byggeriet bliver grønt og meget miljøvenligt”, siger Brian Andersen.
 
Nye projekter i pipeline
Tradiums adm. direktør Tage Andersen oplyser, at den anden eksisterende administrationsfløj skal huse en helt ny og topmoderne frisørafdeling.
“I de kommende år bygger vi også et nyt tømrerværksted på Blommevej 40. Den gamle tømrerafdeling på Vester Allé ombygges til et nyt skolehjem med fitness og multibane; i alt 4.000 m2. Endelig kan jeg fortælle, at vi her på Vester Allé overdækker en af atriumgårdene og derved får skabt et 830 m2 stort multirum, ”Torvet”, som både kommer til at fungere som et fleksibelt, inspirerende undervisningsmiljø og som et storrum til foredrag, dimissionsfester og andre store events”, siger Tage Andersen.