En ny folkeskov er på vej i Randers Kommune. Den skal plantes på arealet mellem motorvejen og Oust Møllevej. Går alt efter planen, sættes spaden i jorden til efteråret, og i alt skal plantes 24.000 træer. Formålet med skovrejsningen er at sikre fremtidens drikkevand, men desuden vil den nedbringe CO2-udledningen og skærme områdets villakvarter mod støj fra motorvejen. Ligesom det var tilfældet med Høgshøj Folkeskov ved Spentrup er det muligt for borgere og virksomheder at støtte den nye skovrejsning ved at købe træer til 19 kroner pr. stk. via Growing Trees Networks hjemmeside.