Et splittet Randers Byråd har besluttet at grisetransportør Niels Vinderslev skal have lov at opføre to rækkehuse ved sin virksomhed på Viborgvej ved Randers. Forvaltningen havde oprindelig indstillet at der skulle gives afslag, men i byrådet stemte 17 for mens 13 var imod. Med vedtagelsen gives der en landzonetilladelse til de ansøgte boliger – en tilladelse som dog nu skal sendes i høring i fire uger. Tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus undlod at stemme.