Både myndigheder og vandværker landet over er meget optaget af at forebygge fremtidig forurening af drikkevandet. Nye skove er en af løsningerne. Og det bliver nu tilfældet i Grenaa. Det private vandværk, Vandcenter Djurs a.m.b.a., har indgået aftale med Skovdyrkerne om at plante og passe 56 hektar skov på nogle marker lige nord for Grenaa. I morgen vil Borgmester Jan Petersen og 140 børn fra 1. og 6. klasserne på Vestre Skole plante de første cirka 750 træer.