Pensionisterne i haverne ved Kærsmindebadet på Gørrildsallé er meget kede af at miste deres åndehul. De mener ikke at politikerne har lyttet til deres ønsker. Blandt politikerne mener formand for Teknik og Miljøudvalget Frank Nørgaard (DF) ikke at der er særlig grundlag for at bevare haverne, da det er beboerne i området, der benytter stedet. men det er ikke korrekt, fortæller de i haverne.
“Vi bor mange forskellige steder rundt om i Randers”, siger Edel Marie Stjernvik formand for haverne.
“Så jeg er da glade for at man i økonomiudvalget nu vil have sagen drøftet igen”, siger hun til Din Avis.
I referatet af sidste økonomiudvalgsmøde står der at sagen tilbagesendes til fornyet behandling i Miljø- og teknikudvalget med henblik på at undersøge, hvilke grupper af borgere, der ejer kolonihaverne (er det parcelhus- eller lejlighedsbeboere) og muligheden for alternative placeringer af kolonihaver i området. Udvalget bedes tillige forholde sig til mulighederne for andre byggeformer, herunder højere byggeri efter svensk forbillede.