Taxavognmænd undrer sig over, at skatteyderne skal betale størstedelen af regningen, når helt almindelige borgere tager en hyrevogn til byen for at drikke sig fulde, eller når rige forældre sender ungerne med taxa til badminton. Der er tale om de såkaldte flexture, der koster kommunerne 63 millioner kroner om året. Tanken er at sikre kollektiv transport i tyndtbefolkede områder, men folk benytter sig ifølge Radio24syv også af servicen, når der er busser i nærheden. Alene i Region Midtjylland koster flexturene årligt 6.142.368 kroner.