Afnoteringen af Mols-Liniens aktier fra børsen i København er udskudt indtil videre, meddeler selskabet i en fondsbørsmeddelelse. Selskabet skulle ellers have været afnoteret fra fondsbørsen torsdag. Afnoteringen bliver udskudt, efter at Erhvervsankenævnet har behandlet en klage, som en række mindretalsaktionærer har indgivet mod fondsbørsens afgørelse om, at Mols-Liniens aktier kan slettes fra handel og fra officiel notering.