Historisk Samfund afslutter foredragsrækken med fokus på Scandia
 
”Scandia – togfabrikken i gode tider” er emnet tirsdag 3. maj i Helligåndshusets store sal, når Historisk Samfund afslutter forårssæsonens foredragsrække.
Per Nørret, tidl. direktør på Scandia, vil berette om de gode tider på togfabrikken. Virksomheden blev startet i 1861 af det engelske firma Petty, Brassey & Betts, på Hvidemøllens arealer ved Randers Kloster.
1876 blev Scandia A/S grundlagt, og 1896 flyttede man til store værksteder på Udbyhøjvej. Fabrikken fik navnet ABB Scandia. Dette navn blev senere ændret til ADtranz, da ABB og Daimler samlede alle sine jernbaneaktiviteter i et fælles datterselskab. I 2001 blev ADtrans solgt til Bombardier.
Til foredraget er der gratis adgang for medlemmer.
 
Forårsture til Rougsø
Historisk Samfund afslutter forårssæsonen med en forårstur til Rougsø lørdag 21. maj. Dagen starter med besøg på Fjordcentret, og turen går derefter til Estruplund kirke og besøg på Estruplund gods, hvor Oluf von Lowzow fortæller om godset.
Efter frokostpause går turen videre til Hevringlejren.
Anthon Tetsche er guide på turen. Der tages betaling og turen starter kl. 09.00 ved Skat i Randers.
Forventet hjemkomst kl. 17.00. Tilmelding senest 17. maj til kontoret.
Læs mere om turen på www.historiskranders.dk