En 22-årig kvinde blev i går ved et grundlovsforhør i retten i Randers varetægtsfængslet i fire uger for grov vold.

Ifølge sigtelsen slog hun en anden 22 årig kvinde i ansigtet med et glas, hvorved hun pådrog sig en lang flænge i ansigtet.

Overfaldet fandt sted på et værtshus i Storegade i Randers natten til i går. Den fængslede har kæret kendelsen til landsretten.