Et par handlekraftige kvindelige ekspedienter på en tankstation på Landevejen i Ødum ved Hadsten fik i går morges fravristet byttet fra en gerningsmand.

Manden stak af med fem kartoner cigaretter, men de to kvinder fik fat i ham uden for butikken. Her udviklede tyveriet sig til et røveri, da den ene kvinde tog fat i posen med cigaretter, og manden truede hende med tæsk, hvis hun ikke gav slip.

Manden opgav og kørte fra stedet med tre andre mænd.