Nu kan næste skridt tages mod et højhus på Thors Bakke i Randers.

Nørresundby Boligforening har nemlig sendt en ansøgning om godkendelse til opførelse af almene boliger på Thors Bakke.

Projektet omfatter 36 familieboliger, 101 ungdomsboliger og 18 ældreboliger til en samlet anskaffelsessum på godt 223 mio. kr.

Højhuset består af en bygning på 18 etager med familie- og ældreboliger i de ni nederste etager.

De ni øverste bliver private ejerlejligheder.

Sagen behandles ekstraordinært i Udviklingsudvalget på tirsdag.