Randers Kommune har succes med at holde Randers ren, blandt andet med talende skraldespande og humoristiske kampagner.

Ifølge en ny rapport fra Hold Danmark Ren er 95 procent af borgerne tilfredse med, hvor rent der er i gadebilledet.

“Randers Kommune har i tre år haft fokus på at gøre Randers til en renere og mere attraktiv kommune, hvor det er rart at bo og opholde sig. Det er derfor positivt, at rapporten viser, at de mange tiltag og kampagner virker, ” siger formand for miljø- og teknikudvalget, Frank Nørgaard.