Nu vil en diskussion om LED-skærme i Randers måske snart igen bringe sindene i kog.

Randers Kommune har nemlig modtaget en ansøgning om LED-skiltning på tårnskiltene ved Paderup Boulevard, Merkurvej og Minervavej.

Sagen blev drøftet på et møde i Miljø- og teknikudvalget i går, men der er ingen klar retning på, hvad hverken udvalget eller byrådet vil, fortæller formand for Miljø- og teknikudvalget Frank Nørgaard.

– Nu bliver der jo lavet en sag med den ansøgning, som bliver forelagt udvalget i det nye år. Jeg tror, det bliver svært at få en fælles indstilling til, at det er i orden, men vi må se, siger han.